Menu

A+ A A-


Dansk Kødkvægs Nyhedsbrev

 

Nr. 3 - 2017

Landsskuet 2017

Holdes 29. juni – 1. juli 2017 i Herning. Følg med i nyhederne fra skuet her: http://landsskuet.dk/

 

Dyrskuer 2017

Oversigt over dyrskuerne i Danmark findes på Landbrugsinfo. Her kan de gældende sundhedsregler også findes: https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/sider/dyrskueliste-danmark.aspx

 

Kåring – hvorfor?

Af Torben Andersen, afkomsinspektør, SEGES

 

Nu er forårets kåringsrunde afsluttet, og det er altid spændende at komme rundt og besøge av- lerne. Måske særligt i år, hvor jeg har fået Limou- sinerne med. Det var med en vis skepsis, at jeg gik ind til den nye udfordring – men også her er jeg blevet godt modtaget. Jeg skriver ”jeg”, fordi Jacob Edstrand pr. 1. maj har valgt at prøve lyk- ken som avlsrådgiver i svinebranchen. Jeg ønsker Jacob held og lykke – selvom jeg vil komme til at savne ham som sparringspartner.

 

Der er mange, som spørger – ”hvorfor skal man kåre?” – og ”hvad får jeg ud af det?” I skal kåre,

fordi I har lyst til det – fordi der er nogle ting, som I mener, I kan bruge i systemet. Den avler, som går på dyrskuer, kan jo bruge det som et sorte- ringsværktøj – finde de rigtige dyr, som skal tages med på de forskellige dyrskuer. For det har fak- tisk vist sig, at de dyr, der bliver kåret højest, faktisk også er dem, der står øverst på skuerne.

 

Den avler, som ikke kommer på dyrskue, men som godt kunne tænke sig at se, hvordan hans egne dyr er i forhold til kollegernes. Man kan godt gå og tro, at ens egne dyr er de bedste, og så


kommer avlsinspektøren. Han bedømmer dyrene efter samme kriterier hele landet rundt, som en helt uvildig person. De resultater, som kommer ud af kåringen, kan avleren bruge i det videre avlsarbejde. I kåringsresultaterne kan man jo se plusser og minusser på de enkelte dyr i forhold til racens avlsmål. Vi skal også tænke på, at kåring indgår i avlsværditallene og i S-indeks. Så ved jeg godt, at der er nogen, der siger, at de har en ko med et lavt S-indeks, som ser godt ud og giver gode kalve. Det kan også lade sig gøre. Men ser vi overordnet på det, så viser det sig, at dem med de højeste S-indekser og højeste avlsværdital er dem, der klarer sig bedst. Så er der nogen, der spørger, hvad skal vi kåre? Jeg synes, at man skal kåre alle 1. kalvskøer og alle 3. kalvskøer. 1. kalvskøerne fordi, hvis man har brugt en foldtyr, har man en indikation af, hvordan han avler. Tag

3. kalvskøerne med, fordi det som regel er de køer, som vi vil arbejde videre med – og der er de udvokset. Der er mange, som siger, at 1. kalvskø- erne ændrer sig. Det kan også være rigtigt. Det afhænger rigtig meget af kælvningsalderen og hvilken fodersituation, der er – om det er natur- afgræsning eller kløvergræsmarken.

 

Vi kører kåringsrunde igen i efteråret – sidst i november – og jeg håber selvfølgelig, at så man- ge som muligt deltager.

 

Kælvninger forår eller efterår?

 

Af Per Spleth, specialkonsulent, SEGES

 

Der er ofte en drøftelse mellem kødkvægsprodu- center, om deres køer skal kælve i foråret, efter- året eller spredt over hele året.

Der er forskellige fordele og ulemper ved det ene fremfor det andet valg. Hvad en producent væl- ger, er oftest individuelt og afhængigt af græs- arealer, øvrigt foder, staldforhold og racevalg.

Hvis man har valgt at have en vækstrace (fx LIM, CHA, BAQ, SIM), som skal ud at afgræsse meget ekstensivt græs/naturpleje, vil jeg ofte anbefale efterårskælvninger. Der må oftest ikke tilskuds- fodres til kalvene på disse arealer, og græsset er af for ringe værdi for både ko og kalv til hhv. høj mælkeydelse og god tilvækst. Hvis køerne kælver i perioden 15. oktober til 15. december, kan kal- vene fravænnes ca. 15. april – altså før udbinding.


Selvom det ikke er traditionelt fx at fravænne de sidstfødte kalve ved 4 mdrs. alderen, så ved vi, at det kan fungere fint. Det vil fortsat være en god idé at få ko og kalv separeret, men med synlig kontakt, i en uges tid, inden køerne sættes på græs.

Hvis man har valgt at have en ekstensiv race, som fx GAL og SHK, vil det være naturligt, at de kælver om foråret, og at kalvene går med køerne på græsset. Hos disse racer går køerne ofte ude om vinteren, og derfor vil kælvninger i det sene ef- terår være en udfordring. Det vil fx kræve til- skudsfodring, hvis mælkeproduktionen skal hol- des oppe. Så kælvninger i marts-april vil oftest være at foretrække her.

Har man ”mellemracer” som fx ANG og HER, kan man tage lokale hensyn og vælge enten forårs- eller efterårskælvninger.

Det anbefales at få beregnet, hvad der er mest optimalt i din besætning.

 

 

Fordele og ulemper med kælvning i efteråret (oktober-december) kontra forår (marts-april)

 

Fordele

Ulemper

Kalve skal ikke med på græs – bedre tilvækst hos

kalve, ingen parasitter (leverikter)

Kun køer på græs. Køer med kalve ”pynter” på græs

Ingen foldtyr på græs. Mulighed for inseminering i januar-februar, hvor køer er på stald. Husk 16 ti- mers godt lys, og at de skal være godt dækket ind

med vitaminer/mineraler.

En del synes, det er nemt at lukke foldtyr til køerne

1. juni – og så går det nemt med løbninger

Goldkøer kan nemmere ”tvinges” til at lave god

naturpleje. Så billigt foder fra 15.4 til 31.10 er målet

Lidt mere foder til køer med kalv om vinteren

Tyrekalve kan udnytte ”tom” stald om sommeren

eller sælges til Feedlot

Nogle ønsker, at alle dyr skal 100 % på græs fra maj

til oktober, så man kan holde ”fri” fra stalden

Nemt at øremærke kalve, der fødes på stald

 

Nemmere hegning, da småkalve ikke skal holdes

inde?

 

 

 
   

 

 

   Kan opfedning af krydsningskvier være et alternativ til ammekøer med kalve?

Af Per Spleth og Mogens Vestergaard, SEGES

Der bliver i dag brugt meget kødkvægssæd til indkrydsning hos de malkekøer, som der ikke ønskes produceret kælvekvier på. Der fødes der- for både krydsningstyre- og krydsningskviekalve af både stor og Jersey-morrace, som skal anven- des til kødproduktion. Det går fint med at indsæt- te krydsningstyrekalvene i den mere intensive fodring hos slagtekalveproducenterne. Men en del af de slagtekalveproducenter, der køber tyre- kalve hos mælkeproducenter, har ofte ikke så gode forhold til at opfede disse krydsningskvier. Fodring og opstaldning samt optimalt slagtetids- punkt vil være anderledes for krydsningskvier end for tyrekalve.

I 2017 forventes der født op mod 30.000 af disse krydsningskvier i Danmark. De er oftest krydsnin- ger af malkerace og en vækstrace (fx BLÅ, CHA, SIM, BLQ, LIM). Krydsningskvierne har et relativt godt vækstpotentiale, og hvis de fodres intensivt, kan de vokse 1.100 g/dag. Fodres de intensivt, vil deres foderudnyttelse dog blive væsentligt dårli- gere end tyrenes – især i alderen 8 til 12 mdr. En alternativ opdrætning vil være at fodre dem mere ekstensivt. På stald vil de vokse ca. 1.000 g/dag. Hvis de skal på græs i sommerhalvåret, vil tilvæk-


sten falde til 700-900 g/dag. Her er regnet med en fornuftig afgræsning på omdriftsarealer. Hvis krydsningskvier på fx 8-10 mdr. kommer ud på ekstensivt græs, vil det være svært at holde en tilvækst på 700 g/dag, uden at der suppleres med andet foder fx majsensilage eller valset korn. Her skal man dog være opmærksom på, om supple- ringsfodring er tilladt på de ekstensive græsarea- ler. Med suppleringsfodring vil de også kunne vokse 8-900 g/dag.

Krydsningskviekalve kan indkøbes til ca. 2.000 kr., når de er 2½ mdr. gamle og fravænnet mælk.

Kvier skal slagtes, inden de bliver 16 mdr., for at opnå slagtepræmie på ca. 750 kr. Hvis ikke denne præmie opnås, vil det være svært at lave en for- nuftig økonomi i denne produktion. Hvis de fod- res intensivt, kan de normalt opnå 300 kg slagtet inden 16 mdr., så de 265 kg i eksemplet har taget højde for den 10-15 % lavere vækst i et mere ekstensivt system.

Så har du jord, der egner sig til afgræsning med krydsningskvier, og kan du lave godt grovfoder til vinterfodring, kan du regne på, om det vil være bedre at sælge de rene kødkvægstyrekalve ved fravænning. Herved undgår du intensiv fodring og opstaldning af tyrekalvene og kan i stedet fokuse- re på krydsningskvier og afgræsning samt mere ekstensiv fodring i vinterhalvåret – som for dine ammekøer.

 

 

Økonomi i opfedning af krydsningskvier(vækstrace x DH)  2017

 

 

 

 

Afgræsning maj-okt., når de er over  8 mdr.

 

 

 

 

 

Parameter

Værdi af kalv 2,5 mdr.

15,8 mdr.

 

 

 

Levende vægt

100

475

940 g tilvækst pr. dag i gn snit

Slagtevægt

 

265

 

 

 

Indkøb af 2,5 mdr. kalv på 100 kg (maj 2017)

2000

 

 

 

 

Klassificering

 

6,5

 

 

 

Pris pr. kg slagtet incl. efterbetaling

 

25,00

 

 

 

Slagteværdi

 

6625

 

 

 

Slagtepræmie

 

750

 

 

 

Udgifter

 

 

 

 

 

Foder 100-475 kg = 6 FE/kg tilvækst X 1,30 kr./FE

 

-2925

 

 

 

Afgræsning i ca. 6 mdr. hvis muligt

 

 

 

 

 

Vinterfodring med græsensilage/majs/vaset korn

 

 

 

 

 

Strøelse vinter

 

-400

 

 

 

Dyrlæge/medicin

 

-100

 

 

 

DB kr. i alt på 400 dage opfedning

 

1950

 

 

 

DB kr./foderdag

 

4,88

 

 

 

Kilder: SUMMER (Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og

-kvier i et græsbaseret produktionssystem) og krydsningsforsøgene på Danmarks Kvægforskningscenter.

Log Ind eller Registrer