Menu

A+ A A-


Tastum Galloway på Landsskuet

I slutningen af juni i år prøvede vi noget helt nyt til landsskuet. Vi havde vores dejlige Galloway med. Normalt udstiller vi Jerseyer og det var også tilfældet i år - 14 jerseyer og 1 Galloway - Luna - vores bryllupsgave. 27. august sidste år blev vi gift, og vi skrev en Galloway kvie på ønskesedlen. Vi regnede ikke med, at der var nogen, som kunne finde på at give os en. Men heldigvis var der det! Vi blev på landsskuet mødt af meget engagerede og hjælpsomme folk omkring dyrene. Selvom vi var nye og ikke vidste noget om fremvisning, klargøring eller kutymer, så blev vi hjulpet hele vejen. Sikke en fornøjelse. Luna fik tildelt 22 point, og vi var meget glade. Vi kan kun anbefale at have nye dyr med til landsskuet. Luna kommer helt sikkert næste år! Tak for et godt skue og god velkomst. Kristina og Thomas Houmøller Søgaard, Tastum Galloway

Log Ind eller Registrer